Klik for at se mere

01: Palletransport

Til palletransport og stykgods har vi altid det bedste og nyeste materiel til rådighed - både med løftebagsmæk og el-løftevogn

Vores brede vifte af moderne materiel omfatter også nye gardintrailere, bokstrailere samt citytrailere, der vedligeholdes til punkt og prikke - efter markedets højeste standarder. Dermed kan vi garantere, at alle lovkrav overholdes, og at opgaverne løses til kundens fulde tilfredshed.

Som mangeårig transportør af levnedsmidler, er vi hos Erling Transport & Spedition A/S selvfølgelig i besiddelse af alle nødvendige godkendelser og registreringer fra Fødevarestyrelsen. Dette gælder både for transport af konventionelle levnedsmidler, men også økologiske levnedsmidler. Endvidere har vi godkendte egenkontrolprogrammer til daglig registrering, afvigelser, rengøring, ibrugtagning af nyt eller repareret materiel, uddannelse af chauffører samt oplæring af nye chauffører.

Vores chauffører værner om virksomhedens traditionsrige arbejdskultur, som er dybt funderet i danske traditioner. De rækker med glæde en ekstra hånd, læsser gerne selv varerne, og sørger hellere end gerne for, at varerne kommer direkte ind på modtagers lager.

Vore medarbejdere gør en dyd ud af at gøre en forskel, og yde markedets bedste service.

02: Pulvertransport

Erling Transport & Spedition A/S har årtiers erfaring i transport af levnedsmidler - både i pulver- og pilleform

Og vi er stolte af den service, som vi kan levere til vores kunder.

Til formålet råder vi over rum-inddelte biler, som gør, at vi kan transportere flere typer produkter samtidig, og som kan levere indblæsningstryk på op til 1,2 bar. Vi kan tilbyde tip-tankvogne op til 64 kubikmeter samt fire-akslede vogne. Vores trækkere er monteret med både hydraulik og egen kompressor.

Kombinationerne, som Erling Transport & Spedition A/S kan tilbyde til transport af pulver/pilletransport, er forvogn/hænger, forvogn/kærre, traditionel trailer og citytrailer.

Vi stræber efter at levere markedets bedste service - fra første kontakt og til varen er leveret. Til tiden og til den aftalte pris! Vi gør en dyd ud af at udvise fleksibilitet, og går gerne ekstra skridt for at opnå kundens fulde tilfredshed.

03: Maskintransport

Maskin- og krantransport med fuldt certificeret kran og løftegrej

Transport af tunge maskiner kræver erfaring og stiller store krav til sikkerhed og faglig viden for at kunne gennemføres på forsvarlig vis. Vores erfarne chauffører er fuldt uddannet til disse opgaver. De kender deres materiel, og har fuldt overblik over denne type transporter.

Transport af tunge maskiner udføres altid med fuldt certificeret kran og løftegrej, og med ordnede forsikringsforhold. Dette sikrer, at værdien af dit gods altid er fuld forsikret i henhold til CMR-loven - hvis nu uheldet skulle være ude. Skulle du som kunde have brug for yderligere forsikringsdækning, så tilbyder vi gerne dette i samarbejde med vores forsikringsselskab.

Erling Transport & Spedition A/S tilbyder gerne service indenfor maskin-, traktor eller krantransport, som udføres med maskintrailer med slidske, eller åben trailer - med eller uden sider.

Hos Erling Transport & Spedition A/S har vi topkvalificerede erfarne chauffører, der altid sørger for, at de skrappe lovkrav på området bliver fulgt til punkt og prikke. Vi gør en dyd ud af at levere den bedste service, så dine maskiner leveres til tiden, på aftalt sted, til den aftalte pris.